Moldova

Indeklemt mellem Rumænien og Ukraine ligger Moldova i et sjældent besøgt hjørne af Europa. Moldova blev indlemmet i Sovjetunionen, fordi Rusland og Nazityskland indgik en hemmelig tillægsprotokol. Den hemmelige tillægsprotokol var en del af Ikke-angrebspagten (Molotov-Ribbentrop-pagten) mellem Nazityskland og Rusland. Den hemmelige tillægsprotokol tillod Rusland at indlemme Moldova i Sovjetunionen, da landet blev betragtet som interessesfære for Rusland.

Moldova løsrev sig fra Sovjetunionen i 1991, men allerede i 1990 begyndte det prosovjetiske område øst for floden Dnistr at løsrive sig fra Moldova. Transnistrien er i dag den sidste rest af Sovjetunionen, fordi det aldrig har løsrevet sig fra Sovjetunionen. Så Sovjetunionen eksisterer altså endnu, selv om unionen kun består af et enkelt land, som for øvrigt ikke er anerkendt som nation af det internationale samfund.


Chisinau

Hovedstaden i Moldova er præget af russisk arkitektur, og byen er nedslidt og husene misligholdte. Nabohuset, til hotellet hvor vi boede, så ud som om det kunne falde fra hinanden, hvornår det skulle være.

   

Parlamentsbygningen kunne ligge i hvilken som helst sovjetrepublik.



Der findes også moderne arkitektur, men vi fik ikke set så meget af byen.




Det armenske kvarter skulle være spændende at besøge, og den største jødiske kirkegård i Europa findes i Chisinau. I stedet for at gå på byvandring, blev vi kørt rundt i en lille bus, hvor udsynet var dårligt. Jeg sidder efterfølgende med en fornemmelse af, at den lokale turoperatør ikke var interesseret i at vise den store fattigdom frem.


Der er selvfølgeligt overraskelser i byen. Der er en stor statue af Moldovas folkehelt, og det er ikke overaskende.

Stefan den Store regerede Moldova fra 1457 til 1504 og han har en park opkaldt efter sig.
Overraskelsen er en samling plancher. Ved indgangspartiet til parken hænger plancher med billeder fra underskrivelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og en kopi af den hemmelige tillægsprotokol.

 

Der er et meget stort marked i Chisnau, hvor det er muligt at købe næsten alt. Her fås alt fra levende fisk til slik.





Om søndagen er der et stort marked på Gagarin Boulevarden, hvor folk sælger forskellige egendele, som de kan undvære.



Tæt på banegården i Chisinau står et kulsort monument over Stalins massedeportationer under sovjetiseringen af Moldova.




Det anslås at over 100.000 mennesker blev tvangsdeporteret fra Moldova i perioden 1941 til 1951.

Vin

Der produceres meget vin i Moldova, og den er af god kvalitet. Der er en meget lang tradition for vinproduktion i Moldova, selv om fremstilling ikke var tilladt under den osmanniske besættelse af landet.



De store vinerier i Moldova har gigantiske underjordiske vinkældere. Det største vinerie skulle efter sigende have over 200 km underjordiske gange med vin, og gangene går helt ned til 100 meter under jordoverfladen.


Orheiul Vechi

Et af de væsentligst arkæologiske steder i Moldova ligger ca. 70 km nord for Chisinau. Orheiul Vechi er berømt for sit hulekloster, og det er muligt, at hulerne allerde var udhugget af forhistoriske stammer, der boede i området for over 2000 år siden. Munkene har udvidet hulerne med kirke og klosterceller.
I sovjettiden blev mange kirker nedlagt og brugt til andre formål eller helt revet ned. Skt. Maria kirken i Orheiul Vechi er enten nyopført eller gennemrenoveret.


 

Gagausien

Moldova er et delt land og Gagausien er en autonom region med sin egen hovedstad og lokalregering.
Befolkningen er af tyrkisk afstamning, og de taler russisk eller deres oprindelige sprog gagaus (tyrkisk dialekt). De er ortodokse kristne, og er sikkert kommet til Moldova i tiden under det osmanniske rige. Befolkningen i Gagausien var modstandere af ændring af sproget fra russisk til rumænsk, som Moldovas regering vedtog i 1989. I 1994 opnåede Gaugausien selvstyre og regionen prøver nu at opbygge en økonomi på agroturisme og vinproduktion.


 

Transnistrien

I 1992 løsrev Transnistrien sig fra Moldova efter en kortvarig krig. Årsagerne til løsrivelsen skal findes i vedtagelse af rumænsk som modersmål i stedet for russisk og Moldovas løsrivelse fra Sovjetunionen. Transnistrien er ikke et anerkendt land og eksisterer som sådan ikke, og så alligevel. Selv om Rusland ikke anerkender Transnistrien, så understøtter Rusland Tranistrien økonomisk og militært.

Uanset om landet findes som selvstændig stat eller ej, er der en grænse mellem Moldova og Transnistrien som skal passeres. Ved indrejse skannes ens pas, og man får udleveret en passerseddel, som giver ret til ti timers ophold i Transnistrien.

Få kilometer fra grænsekontrollen ligger byen Bender. I Bender er der en gammel fæstning og en militærkirkegård. Foran indgangsportalen til militærkirkegården, står en statue af Grigory Potemkin.

Potemkin var russisk statsmand og rådgiver for kejserinden Katarina II. Potemkin stod bag annekteringen af Krim, efter afslutning af den russisk-tyrkiske krig i 1774. Han har givet navn til panserkrydseren Potemkin, som var et slagskib! Potemkin har indirekte givet navn til den sovjetiske propagandafilm Panserkrydseren Potemkin. Det er stumfilmen, med den berømte scene fra Odessa, hvor en barnevogn ruller ned af Primorskijtrappen (senere omdøbt til Potemkintrappen).
Ud over at være Katarina II's fortrolige, var Potemkin også hendes elsker.







Selv om Tighina fæstningen stammer tilbage til middelalderen, har det spillet en rolle i nyere tid.


I Transnistriens løsrivelseskrig mod Moldova blev fæstningen brugt som forsvarsværk. I dag er fæstningen et museum, som dog ikke fortæller noget om løsrivelseskrigen.


Tiraspol er hovedstaden i Transnistrien, og foran parlamentsbygningen står fortsat et klassisk symbol for kommunismen. Her står Lenin og kigger over mod krigsmindemærkerne på den anden side af gaden.




Krigsmindesmærkerne omfatter tre krige og en katastrofe. De tre krige er 2. verdenskrig, krigen i Afganistan og krigen mellem Moldova og Transnistrien.



På 30 års dagen for Tjernobyl katastrofen blev mindepladen afsløret og der er et mindesmærke for de mennesker fra Transnistrien, som døde i forbindelsen med katastrofen. Det var især brandfolk som døde af strålingssyge, efter der havde slukket branden i atomreaktoren. Men læger og sygeplejersker døde også efter at have arbejdet i katastrofeområdet.



Tjernobyl katastrofen den 26. april 1986 angives ofte som indirekte årsag til Sovjetunioens sammenbrud.

Lidt udenfor centrum af Tiraspol, ligger en lille beskeden kampestensbygning med græstag. Efter sigende skulle det være den ældste bygning i byen. Det er resterne af en gammel fæstning, som i dag er museum. Fæstningsarealet, blev under Stalin, brugt som en massegrav for kristne russere, som blev henrettet pga. deres tro.



Dødsdommene blev afsagt i kampestensbygningen, og henrettelsen af de dømte skete for enden af bygningen.

Som i så mange andre af de tidligere sovjetrepublikker og i Rusland, er den russisk ortodokse kirken vendt tilbage og med stor politisk indflydelse. I Tiraspol blev Jesus Fødselskirken bygget tilbage i 1990, og den er den størte kirke i Tiraspol. Samtidigt er den moderkirke i landet for den ortodokse kristne kirke.

 

Fordi Transnistrien ikke er anerkendt som en selvstændig stat, har den heller ikke en frit omsættelig valuta. Der er vekselboder, hvor det er muligt at veksle dollars, euro, moldoviske leu, russiske rubler og ukrainske hryvnia.
Pengesedler er ofte prydet med billeder af nationale mindesmærker, historiske eller betydningsfulde bygningsværker og nationens helte. Det gælder også for de transnistriske rubelsedler. På forsiden på af alle rubelsedler er et portræt af Alexander Vasilievich Suvorov. Han var en russisk krigshelt, og årsagen til at hans portræt findes på transnistriske pengesedler er, at han grundlagde Tiraspol.




Fem rubelsedlen er bemærkelsesværdig. På bagsiden er Kvint distelleriets administrationsbygning afbilledet. Det ville være lidt af et særsyn, hvis Spritfabrikkerne var afbilledet på en dansk pengeseddel. Selv den ikoniske elefantport på Carlsberg, har aldrig været afbilledet på en dansk pengeseddel



Post-sovjet

Der vil sikkert gå mange år før den gamle sovjetatmosfære forsvinder fra Moldova og Transnistrien. Der findes mange smukke og spændende og farverige steder, men de kan være svære at komme rundt til med offentligt transport.


Fjernbusser kaldes »Marshrutka« og det er nogle gamle skramlekasser, men den offentlige transport skulle være billig.

Du kan downloade en længere rejsebeskrivelse fra Moldova og Transnistrien her.

Retur til Rejsebeskrivelser