Moldova
Indeklemt
mellem Rumænien og Ukraine ligger Moldova i et
sjældent besøgt hjørne af Europa. Moldova blev indlemmet i
Sovjetunionen, fordi Rusland og Nazityskland indgik en hemmelig
tillægsprotokol. Den hemmelige tillægsprotokol var en del af
Ikke-angrebspagten
(Molotov-Ribbentrop-pagten) mellem
Nazityskland og Rusland. Den hemmelige tillægsprotokol tillod Rusland
at indlemme Moldova i
Sovjetunionen, da landet blev betragtet som interessesfære for Rusland.
Moldova løsrev sig fra Sovjetunionen i 1991, men allerede i 1990
begyndte det prosovjetiske område øst for floden Dnistr at løsrive sig
fra Moldova. Transnistrien er i dag den sidste rest af Sovjetunionen,
fordi det
aldrig har løsrevet sig fra Sovjetunionen. Så Sovjetunionen eksisterer
altså endnu, selv om unionen kun består af et enkelt land, som
for øvrigt ikke er anerkendt som nation af det internationale samfund.
Chisinau
Hovedstaden
i Moldova er præget af russisk arkitektur, og byen er nedslidt og
husene misligholdte. Nabohuset, til hotellet hvor vi boede, så ud som
om det kunne falde fra hinanden, hvornår det skulle være.
Parlamentsbygningen
kunne ligge i hvilken som helst sovjetrepublik.
Der
findes også moderne arkitektur, men vi fik ikke set så meget af byen.
Det armenske kvarter skulle være spændende at besøge, og
den største jødiske kirkegård i Europa findes i Chisinau. I
stedet for at gå på byvandring, blev vi kørt rundt i en lille
bus,
hvor udsynet var dårligt. Jeg sidder efterfølgende med en fornemmelse
af, at den lokale turoperatør ikke var interesseret i at vise den store
fattigdom frem.
Der er
selvfølgeligt overraskelser i byen. Der er en stor statue af
Moldovas folkehelt, og det er ikke overaskende.
Stefan
den Store regerede
Moldova fra 1457 til 1504 og han har en park opkaldt efter sig. Overraskelsen er en samling plancher. Ved
indgangspartiet til parken hænger plancher med billeder fra
underskrivelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og en kopi af den
hemmelige tillægsprotokol.
Der er et
meget stort marked i Chisnau, hvor det er muligt at købe
næsten alt. Her fås alt fra levende fisk til slik.
Om søndagen
er der et stort marked på Gagarin Boulevarden, hvor folk
sælger forskellige egendele, som de kan undvære.
Tæt på
banegården i Chisinau står et kulsort monument over Stalins
massedeportationer under sovjetiseringen af Moldova.
Det
anslås at over 100.000 mennesker blev tvangsdeporteret fra Moldova i
perioden 1941 til 1951.
Vin
Der
produceres meget vin i Moldova, og den er af god kvalitet. Der er en
meget lang tradition for vinproduktion i Moldova, selv om fremstilling ikke var tilladt under den osmanniske besættelse af
landet.
De
store vinerier i Moldova har gigantiske underjordiske vinkældere.
Det
største vinerie skulle efter sigende have over 200 km
underjordiske gange med vin, og
gangene går helt ned til 100 meter under jordoverfladen.
Orheiul Vechi
Et
af de væsentligst arkæologiske steder i Moldova ligger ca. 70 km
nord for Chisinau. Orheiul
Vechi er berømt for sit hulekloster, og det
er muligt, at hulerne allerde var udhugget af
forhistoriske stammer, der boede i området for over 2000 år siden.
Munkene har udvidet hulerne med kirke og klosterceller.
I
sovjettiden blev mange kirker nedlagt og brugt til andre formål eller
helt revet ned. Skt. Maria kirken i Orheiul Vechi er enten nyopført
eller gennemrenoveret.
Gagausien
Moldova
er et delt land og Gagausien er en autonom region med sin egen
hovedstad og lokalregering.
Befolkningen
er af tyrkisk afstamning, og de taler russisk eller deres oprindelige sprog gagaus (tyrkisk dialekt). De er ortodokse
kristne, og er sikkert kommet til Moldova i tiden under det osmanniske
rige. Befolkningen i Gagausien var modstandere af ændring
af sproget fra russisk til rumænsk, som Moldovas regering
vedtog
i
1989. I 1994 opnåede Gaugausien selvstyre og regionen prøver nu at opbygge
en økonomi på agroturisme og vinproduktion.
Transnistrien
I
1992 løsrev Transnistrien sig fra
Moldova efter en
kortvarig krig. Årsagerne til løsrivelsen skal findes i
vedtagelse af rumænsk som modersmål i stedet for russisk og Moldovas løsrivelse fra Sovjetunionen. Transnistrien
er ikke et
anerkendt land og
eksisterer som sådan ikke, og så alligevel. Selv om Rusland ikke
anerkender Transnistrien, så understøtter Rusland Tranistrien økonomisk
og militært.
Uanset
om
landet findes som selvstændig stat eller ej, er der en grænse mellem
Moldova og Transnistrien som skal passeres. Ved indrejse
skannes
ens pas, og man får udleveret en passerseddel, som giver ret til ti
timers ophold i Transnistrien.
Få kilometer
fra grænsekontrollen ligger byen Bender. I Bender er der
en gammel fæstning og en militærkirkegård. Foran indgangsportalen til
militærkirkegården, står en statue af Grigory
Potemkin.
Potemkin
var russisk statsmand og rådgiver for kejserinden
Katarina II. Potemkin stod bag annekteringen af Krim, efter afslutning
af den russisk-tyrkiske krig i 1774. Han har givet navn
til panserkrydseren Potemkin, som var et slagskib! Potemkin har
indirekte givet navn til den sovjetiske propagandafilm Panserkrydseren
Potemkin. Det er stumfilmen, med den berømte
scene fra Odessa, hvor en barnevogn ruller ned
af Primorskijtrappen
(senere omdøbt til Potemkintrappen).
Ud over at være Katarina II's fortrolige, var Potemkin også
hendes elsker.
Selv om
Tighina fæstningen stammer tilbage til middelalderen, har det
spillet en rolle i nyere tid.
I Transnistriens løsrivelseskrig mod
Moldova blev fæstningen brugt som forsvarsværk. I dag er fæstningen et
museum, som dog ikke fortæller noget om løsrivelseskrigen.
Tiraspol er
hovedstaden i Transnistrien, og foran parlamentsbygningen står fortsat
et klassisk symbol for kommunismen. Her står Lenin og kigger over
mod krigsmindemærkerne på den anden side af gaden.
Krigsmindesmærkerne
omfatter tre krige og en katastrofe. De tre krige er 2. verdenskrig,
krigen i Afganistan og krigen mellem Moldova og Transnistrien.
På
30 års dagen for Tjernobyl katastrofen blev mindepladen afsløret og der er et mindesmærke for de
mennesker fra Transnistrien, som døde i forbindelsen med katastrofen.
Det var især brandfolk som døde af strålingssyge, efter der havde
slukket branden i atomreaktoren. Men læger og sygeplejersker døde også
efter at have arbejdet i katastrofeområdet.
Tjernobyl
katastrofen den 26. april 1986 angives ofte som
indirekte årsag til Sovjetunioens sammenbrud.
Lidt
udenfor centrum af Tiraspol, ligger en lille beskeden kampestensbygning
med græstag. Efter sigende skulle det være den ældste bygning i byen.
Det er resterne af en gammel fæstning, som i dag er museum.
Fæstningsarealet, blev under Stalin, brugt som en massegrav for kristne
russere, som blev henrettet pga. deres tro.
Dødsdommene
blev afsagt i kampestensbygningen, og henrettelsen af de dømte skete for
enden af bygningen.
Som
i så mange andre af de tidligere sovjetrepublikker og i Rusland, er
den russisk ortodokse kirken vendt tilbage og med stor politisk indflydelse. I Tiraspol blev
Jesus Fødselskirken bygget tilbage i 1990, og den er den størte kirke i
Tiraspol. Samtidigt er den moderkirke i landet for den
ortodokse kristne kirke.
Fordi
Transnistrien ikke er anerkendt som en selvstændig stat, har den heller
ikke en frit omsættelig valuta. Der er vekselboder, hvor det er muligt
at veksle dollars, euro, moldoviske leu, russiske rubler og ukrainske
hryvnia.
Pengesedler er ofte prydet med billeder af nationale mindesmærker,
historiske eller betydningsfulde bygningsværker og nationens helte. Det
gælder også for de transnistriske rubelsedler. På forsiden på af alle
rubelsedler er et portræt af Alexander Vasilievich Suvorov. Han var en
russisk krigshelt, og årsagen til at hans portræt findes på
transnistriske pengesedler er, at han grundlagde Tiraspol.
Fem
rubelsedlen er bemærkelsesværdig. På bagsiden er Kvint distelleriets
administrationsbygning afbilledet. Det ville være lidt af et særsyn,
hvis Spritfabrikkerne var afbilledet på en dansk pengeseddel. Selv den
ikoniske elefantport på Carlsberg, har aldrig været afbilledet på
en dansk pengeseddel
Post-sovjet
Der
vil sikkert gå mange år før den gamle sovjetatmosfære forsvinder fra
Moldova og Transnistrien. Der findes mange smukke og spændende og
farverige steder, men de kan være svære at komme rundt til med
offentligt transport.
Fjernbusser
kaldes »Marshrutka« og det er nogle gamle skramlekasser, men den offentlige
transport skulle være billig.
Du kan downloade en længere rejsebeskrivelse fra Moldova og Transnistrien her.
Retur
til Rejsebeskrivelser